Vitani Partnerevent 2026

Mandag d. 15. juni 2026 

I de naturskønne omgivelser ved Hotel Koldingfjord samlede vi torsdag den 11. juni udvalgte Enterprise- og Solution-partnere til en dag med videndeling og værdifuldt netværk. Dagen bød på et stærkt fagligt program, hvor Nedap SecurityAlphatronics BVHID Global og SimonsVoss Technologies delte indsigter i de teknologier, løsninger og tendenser, der er med til at sætte retningen for branchen.

Desuden kunne vi løfte sløret for det strategiske samarbejde, som vi har indgået med Partisia, specialist i decentraliserede digitale identiteter. Samarbejdet udspringer af en fælles ambition om at bygge bro mellem digitale identiteter og fysisk adgangskontrol i takt med, at lovgivning- og sikkerhedsbilledet er under hastig udvikling. 

I samarbejde med Partisia arbejder vi på at integrere decentraliserede digitale identiteter i vores adgangskontrolinfrastruktur og skabe nye muligheder for sikker og effektiv identitetshåndtering på tværs af organisationer. Ønsker du at læse mere om baggrunden for samarbejdet og de teknologiske byggesten, kan du finde flere detaljer i vores pressemeddelelse. 

Da vejrudsigten varslede regnvejr, blev eftermiddagens sociale aktivitet rykket indenfor. Det lagde dog ikke en dæmper på stemningen, tværtimod. Her stod TeamBattle Danmark klar med TeamPlay, hvor deltagerne blev kastet ud i en række engagerende minigames, der satte både samarbejdsevner, kreativ tænkning og konkurrencegen i spil. 

En stor tak går til alle deltagere, oplægsholdere og samarbejdspartnere for deres bidrag til en vellykket dag med højt fagligt niveau og stærkt engagement.