Vitani indgår et strategisk samarbejde med Partisia

Mandag den 15. juni 2026

Fremtidens adgangskontrol handler om digital identitet

Grænsen mellem digital sikkerhed og adgangskontrol smelter sammen, hvilket har skabt grobund for, at vi har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Partisia, specialist i decentraliserede digitale identiteter, for at gøre verificering til en integreret del af moderne sikkerhedsløsninger.

Samarbejdet er et direkte svar på de skiftende behov i markedet, hvor både lovgivning og sikkerhedsbilledet kræver, at organisationer med høj sikkerhed kan dokumentere, hvem der befinder sig i deres faciliteter, uanset om der er tale om faste personer eller midlertidige besøgende.

Skærpede krav driver et skift mod en ny standard for digital identitet

Med udrulningen af NIS2-direktivet og eIDAS-rammeværktøj, herunder AltID, er kravene til verificerbar adgangshistorik skærpet markant. Samarbejdet fokuserer derfor på at integrere Partisias identitetsløsning direkte i vores adgangskontrolinfrastruktur, som skal være med til at fjerne den administrative tunge manuelle kontrol og erstatte den med en automatiseret, kryptografisk sikkerhed.

Samtidig er digital identitet under hastig udvikling med nye europæiske standarder, eIDAS 2.0 og digitale identitetsløsninger som AltID i Danmark, er på vej i markedet allerede fra juni 2026. VisitorPass er et resultat af denne udvikling og gør det allerede nu muligt at anvende verificeret digital identitet i forbindelse med ekstern besøgs- og adgangshåndtering. Det skaber grundlag for en mere sikker, fleksibel og fremtidssikret håndtering af gæster, samarbejdspartnere og øvrige eksterne brugere – også uden for landets grænser.

“Sikkerhed og effektivitet er historisk set ofte endt som hinandens modsætninger. Gennem vores samarbejde med Vitani beviser vi det modsatte. Vi integrerer digital tillid direkte i bygningsdriften, så virksomheder får det nødvendige overblik og den lovmæssige dokumentation uden at skabe flaskehalse i receptionen eller ved sikkerhedsslusen. Det handler om at lukke de sikkerhedshuller, der opstår, når man ikke har styr på den digitale identitet ved den fysiske indgang,” fortæller Mark Medum Bundgaard, Chief Product Officer (CPO) hos Partisia.

Fælles vej til markedet

Samarbejdet omfatter en dyb teknisk integration mellem vores eksisterende systemer, hvor målet er at gøre avanceret identitetsverifikation til en standardkomponent i moderne sikkerhedsløsninger, hvor kompleksiteten er gemt væk bag en enkel brugeroplevelse.

“Vores kunder efterspørger i dag løsninger, der rækker langt ud over traditionel adgangskontrol. De har brug for at vide, at de opfylder komplekse regulatoriske krav, samtidig med at hverdagen flyder problemfrit. Partisias teknologi gør det muligt for os at løfte identitetsbegrebet til et nyt niveau, hvor sikker verificering bliver en naturlig integreret del af moderne, fremtidssikrede sikkerhedsløsninger,” fortæller Lars Kornbek, Partner hos Vitani.

På billedet fra venstre ses Mark Medum Bundgaard, Chief Product Officer hos Partisia, Lars Kornbek, CEO og ejer af Vitani Group, samt Line Stephansen, Senior Business Developer hos Partisia.

Kunne du tænke dig at høre mere om vores samarbejde?
I samarbejde med Partisia inviterede vi til et webinar torsdag den 18. juni 2026, hvor vi satte fokus på, hvordan du kan navigere i de nye regulatoriske krav og udnytte potentialet, som verificerede digitale identiteter skaber for moderne adgangskontrol.

Gik du glip af webinaret? Så kan du henvende dig på marketing@vitani.com, som kan give dig adgang til videooptagelserne via vores YouTube-kanal.

Tak til vores samarbejdspartner

Partisia er førende inden for digital identitet og privatlivsbeskyttende teknologier. Gennem en privacy-by-design tilgang gør Partisia det muligt at skabe tillid i både fysiske og digitale rum ved at verificere identitet sikkert og effektivt.

Vores samarbejde med Partisia bygger på en fælles ambition om at integrere sikker digital identitet i moderne adgangskontrol og imødekomme de stigende krav til dokumentation, verificering og sikker håndtering af adgangsrettigheder.

Har du spørgsmål til vores samarbejde?

Sara Alexdóttir Nielsen
Marketingkoordinator hos Vitani A/S