Det årlige Vitani Partnerevent er løbet af stablen
Torsdag d. 17. juli 2025
Vitanis Partnerevent løb af stablen torsdag den 12. juni 2025, hvor vi samlede vores Enterprise og udvalgte Solution Partnere i de idylliske omgivelser på Hotel Vejlefjord.
Dagens program bød på en præsentation fra vores direktør, Lars Kornbek, som gav et tilbageblik på det forgangne år samt en gennemgang af den strategi og de planer, der kommer til at sætte retningen for 2025. Det blev efterfulgt af indsigtsfulde præsentationer fra vores leverandører, heriblandt Nedap Security, Alphatronics, HID, SimonsVoss og STid, som delte de seneste produktnyheder og satte fokus på aktuelle tendenser, der præger sikkerhedsbranchen.
Derudover havde vi også besøg af gæsteoplægsholder Mark Bundgaard, CPO hos Partisia, som gav et spændende indblik i deres teknologi til decentraliseret identitet, der gør det muligt for virksomheder at udstede og verificere digitale beviser i overensstemmelse med EU’s forordning, eIDAS 2.0.
Traditionen tro blev deltagerne desuden udfordret under årets aktivitet, som stod på bueskydning i samarbejde med World of Adventure. Her var humøret og koncentrationen på sit højeste, da deltagerne kastede sig ud i alt fra langdistanceskud til udfordrende “blinde skud”. Dagen blev sidenhen afsluttet med en 3-retters middag, hvor deltagerne fik rig mulighed for værdifuld networking.
Tusind tak til deltagerne for en vellykket dag præget af god stemning og højt humør.
Recent Comments