Vi har en ledig plads på Vitani-holdet – er det dig vi mangler?
d. 11. februar 2021
STILLINGEN ER BESAT
Vi søger en CTS-tekniker eller maskinmester med teknisk flair
Kunne du tænke dig at være med til at føre den næste generation af bygningsautomatik ud i markedet i samarbejde med et stærkt team og et stærkt partnernetværk? Og brænder du ligeledes for energioptimering, CO2-reduktion og den grønne omstilling, så er det muligvis dig, vi søger i en nyoprettet stilling.
Vi tilbyder en masse faglige udfordringer og ansvar
Vi har forrygende travlt hos Vitani Building Control og søger derfor en ny kollega, der vil komme til at arbejde tæt sammen med Anders Nebel Jørgensen, daglig leder og driftsansvarlig. I stillingen vægtes selvstændighed og ansvarlighed højt, idet du vil få ansvaret for at udrulle intelligente løsninger til nye såvel eksisterende slutkunder i samarbejde med vores partnere. Du bliver en del af en virksomhed, der er i sund vækst og har et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø. Vi er en virksomhed hvor innovation og høj faglighed er i højsæde og derved er vi gode til at sparre med hinanden og udnytte hinandens kompetencer på tværs af forretningsområderne.
Sammen løser vi opgaverne bedst!
Recent Comments