Ny kommende release – Omega EMS 3.9.7
September 2021
Omega EMS indeholder i sin nyeste version 3.9.7 en længere række forbedringer, der understøtter det datadrevne arbejde med en mere bæredygtig bygningsdrift. Flere af de nye funktioner understøtter de stigende krav til sikring af valide data, således at man har bedre overblik over målere og sensorers fysiske sammenhæng. Omega Mobile (mobilklienten til on-site måleraflæsning og validering af måleroplysninger) er således forbedret til en mere brugervenlig drift.
Omega EMS er også udvidet betydeligt indenfor datadelingsområdet. Det er nu muligt at lade andre systemer sende data direkte ind i Omega – eksempelvis forbrugsdata, omsætningsdata, indeklimadata m.v. uden kompliceret udvikling. Data kan nu også deles endnu bedre med andre systemer – til eksempelvis forsknings- og udviklingsprojekter, andre applikationer etc. Det er ikke blot muligt at dele de fysiske måleres data, men også muligt at oprette en ”digital tvilling” af data, der deles specifikt til en bestemt opgave – eksempelvis behovsstyret rengøring, predictive maintenance etc. Dermed kan eksempelvis energibudgetter, CO2-udledning, prognoser og arealanvendelsesdata deles med specifikke rådgivningsvirksomheder eller forretningssystemer.
Funktionerne anvendes bl.a. i flere ELFORSK og EUDP projekter, hvor kommuner, rådgivningsvirksomheder og forskningsinstitutioner udvikler nye grønne energiteknologier og metoder for grønnere bygningsdrift.
Recent Comments