– En inspirerende PEKIVE formidlingsworkshop –
Vi afholdte d. 2. april vores første PEKIVE formidlingsworkshop, omhandlende AI og energifleksibilitet, i et lidt anderledes format end først tiltænkt – denne blev afviklet som et webinar, grundet Corona-situationen. Vi var på forhånd meget spændte, da det var første gang vi afviklede en workshop/masterclass virtuelt, men ikke destro mindre var webinaret i den grad vellykket, og vi er overvældede over den store interesse der var for workshoppen. Mange tak til alle de deltagende for fire inspirerende timer.
Programmet bød på – foruden vores gennemgang af PEKIVE-projektet – interessante indlæg fra Intelligent Energi, Neogrid og Priva, som var med til at sprede budskabet om at AI-teknologien er én af ingredienserne til den grønne omstilling. Derudover var der webinaret igennem en rigtig god dialog og interaktion med deltagerne, og i samspil med deltagerne blev der ligeledes identificeret barrierer samt muligheder for at arbejde med AI.
Vi gennemgik også bygningskravene til demonstrationsbygningerne og på nuværende tidspunkt har vi 3 demonstrationsbygninger undervejs, men der er stadig plads til flere – vi søger gerne op til 10 bygninger.
Næste formidlingsworkshop
Vi ser frem til flere formidlingsworkshops og næste workshop vil finde sted d. 7. maj – også virtuelt fra kl. 10-12. Vi kommer til at gentage hovedparten af dagens indlæg, men målretter budskabet til de bygningsanvarlige/driftsansvarlige, og vil bl.a. komme til at berøre brugerfeedback fra såvel bygningens brugere som de driftsansvarlige.
Recent Comments