DR bydes velkommen som AEOS-kunde

Februar 2022

Vi kan med stor glæde informere om, at vi sammen med Kemp & Lauritzen har indledt et samarbejde med DR omkring etableringen af AEOS adgangskontrol på DR’s lokationer. 

DR har 9 lokationer fordelt rundt i hele Danmark, som udover hovedadresserne hos DR Byen i København og DR i Aarhus inkluderer 7 øvrige lokationer, herunder DR Nordjylland, DR Midt & Vest, DR Trekanten, DR Syd, DR Fyn, DR Sjælland og DR Bornholm.

Udover AEOS adgangskontrol, så leverer vi også en bestillingsportal. Denne fungerer som omdrejningspunkt for DR’s medarbejdere samt samarbejdspartnere af huset hvad angår bestilling af nye/midlertidige kort samt blokering af kort. Bestillingsportalen udvikles af Vitanis softwareafdeling og er et “lag”, der lægges ovenpå AEOS. 

Vi ser meget frem til, at vi i samarbejde med Kemp & Lauritzen påbegynder pilotprojektet her i 2022.