Den hurtigste adgangskontrol på havnen
i samarbejde med BroBizz A/S, KIBO sikring A/S og Vitani Security nået, uden at Vejle Havn er gået på kompris med at opretholde sikkerheden på området.
BroBizz-løsningen blev installeret i foråret 2017 og Vejle Havn har allerede nu 74 køretøjer tilmeldt den nye ordning. For de 74 køretøjer har løsningen betydet en hurtigere og nemmere adgang til havneområdet, samtidig med at det har lettet administrationen ved portenen betydeligt. Med den nye løsning kan lastbiler køre direkte igennem portene og således slippe for særlige adgangskort eller fjernbetjeninger.
“Med BroBizz som adgangskontrol på havnen får vores kunder mulighed for smidigt at køre ind og ud uden at standse. Kunderne undgår ventetid, og havnen opnår besparelser på drift og mulighed for at øge kapaciteten”
siger Knud Vang Nielsen, Havnedirektør på Vejle Havn.
En langsigtet løsning med økonomisk fornuft i
Vejle Havns lille portnerhus, der i 2015 blev belønnet med Vejle-prisen for sin arkitektur, er blevet nedlagt da der ikke længere er behov for at have portnere siddende for at lukke lastbiler og andre besøgende ind på havnen. Før i tiden sad der personale fra klokken 06-16 på alle hverdage, men alle de lastbiler, der kom uden for dette tidsrum skulle benytte en elektronisk fjernbetjening. Løsningen var for dyr og ufleksibel og den nye elektroniske løsning er helt i tråd med, hvad mange andre havne og parkeringsområder gør idag.
En BroBizz kan kodes, så chauffører og andre, der registreres og godkendes her, også kan bruge den til at åbne havnens porte. Det system, er indført på de to hovedporte på Syd- og Nordkajen samt ved portene i den modsatte ende af havnen.
Øger serviceniveauet med ‘hjælp til selvhjælp’
Et stort dagligt flow af biler kræver planlægning og kan være tungt administrativt. Med Nedap AEOS som adgangskontrol automatiseres mange manuelle rutiner og imødekommer et ønske om, i højere grad at anvende teknologien. For kunderne på Vejle havn betyder det, at de kan forhåndsregistere deres ankomst via Vejle Havns hjemmeside. På den måde er de selv med til at sikre en mere smidig gennemstrømning via deres BroBizz, som mange lastbiler allerede har monteret i forruden.
“Mine kollegaer og jeg er meget glade for løsningen med BroBizz, da det er betydelig lettere at komme ind, især når vi kører på både nord- og sydkajen. Vi oplever ingen besvær med opsætningen og selvom tiden man sparer ikke er meget, er det med at man ikke når at blive sur eller irriteret over at skulle vente foran en lukket port rigtig dejlig”
siger Jan Andersen, chauffør hos Henrik Sørensen.
Skærpet krav til sikkerheden med nye ISPS regler
Førergodkendelse og logning sker i adgangskontrolsystemet, AEOS fra Nedap. De chauffører, der anvender en fjernbetjening eller et kort til at åbne portene i havnens terrorsikringshegn kan fortsat bruge det. Det sikrer at kontrollen ikke mistes med det nye system. Alle bliver kontrolleret og der bliver taget et billede af alle biler, der kører ind gennem havnens porte. Vejle Havn bibeholder på denne måde en dokumentation for, hvem der kommer ind og ud af havnens lukkede områder, samtidig med, at de mange regler for terrorsikring overholdes.