AEOS er en fremtidssikker platform
Grundfos er en danskejet international pumpeproducent med mere end 19.000 ansatte i 60+ lande over hele verden. Grundfos leverer effektive og bæredygtige løsninger, som alle støtter op omkring verdens vand- og klimaudfordringer.
Vi kan med stor glæde informere om, at Grundfos Holding A/S har valgt AEOS som ADK-system, og det er vores partner Kemp & Lauritzen, der varetager installationerne.
”Overvejelserne omkring et nyt ADK-system var, at vi kiggede ind i, at det skulle være et stabilt system og så undersøgte vi hvad lignende virksomheder på markedet anvendte af adgangskontrolsystemer – og her var AEOS det bedste system til at dække vores behov. AEOS er en fremtidssikker platform, stærk på ADK-delen, og ligeledes et system, der er velafprøvet på markedet. Derudover er der mange integrationer til AEOS, hvilket støtter godt op omkring den digitaliseringsrejse Grundfos er på”, fortæller Martin Hjørnholm Andersen, Group Security Manager hos Grundfos Holding A/S.
En god modtagelse
Løsningen er blevet taget godt imod blandt brugerne i Bjerringbro og har ligeledes modtaget rigtig god feedback. Derudover er der foretaget forskellige tiltag for at sikre en god modtagelse af ADK-løsningen – blandt andet en video, der viser hvordan kortet virker og denne video er delt internt.
Ligeledes får de brugere, der skal til-/frakoble alarmer, en sms-advisering med den nødvendige information, når de præsenterer deres kort på kortlæseren første gang. Det er vigtigt for Martin ikke at overinformere alle medarbejdere, idet der er omtrent 4.500 brugere på lokationen i Bjerringbro.
Samarbejdet med Vitani og Kemp & Lauritzen
”Vi ser Kemp & Lauritzen som en samarbejdspartner og ikke bare en installatør – de besidder et stort kendskab til produkterne og AEOS som system. Derudover oplever vi, at de er løsningsorienterede og har forståelse for vores behov. Over halvdelen er installeret på nuværende tidspunkt og planen er at det hele er installeret i starten af 2023”, siger Martin Hjørnholm Andersen.
”Jeg ser AEOS som en fremtidssikker platform og så betyder det meget at leverandøren er ”tæt på”, dvs. at vi kan tage fat i Vitani, hvis der skulle opstå et issue. Samarbejdet med Vitani er rigtig godt. Vi taler i ærligt sprog, hvilket er et kriterie, som vi vægter meget højt”, fortsætter Martin Hjørnholm Andersen.
Systemerne hjælper hinanden med at skabe en tryg bygning
AEOS bygger på åbne standarder og tilbyder et væld af integrationsmuligheder – og lige netop integration og mulighederne her indenfor er altafgørende.
For Grundfos er bæredygtighed et mindset og ligeledes sådan forretningen drives – og et spørgsmål Martin Hjørnholm Andersen og Facility Management teamet kigger ind i er: Kan man Co2-bespare installationer? Ja, i samspil med integrationer. Selve ADK-installationen/løsningen er ikke en Co2-besparelse i sig selv, men i samspillet med de øvrige systemer kan der opnås Co2-besparelser. Et eksempel kunne være: Når alarmen er tilkoblet, kan vi give besked til de andre bygningsinstallationer om at lukke ned – f.eks. slukke lyset og sænke temperaturen.
Grundfos er på en digitaliseringsrejse og kigger ind i flere spændende tiltag i Facility Management for herved at få systemerne til at ”snakke” sammen. ”Systemerne hjælper nemlig hinanden med at skabe en tryg bygning”, afslutter Martin Hjørnholm Andersen.
Kort fortalt
LEVERET I SAMARBEJDE MED