DG STORE – et Interreg projekt

Vi er med i et spændende projekt, der støttes af Interreg Deutschland-Dänemark programmet, hvor Lolland og Flensborg vil fungere som omdrejningspunkterne i samarbejdet om at finde løsningerne til fremtidens grønne energiforsyning. Denne baserer sig på 100 % vedvarende energi fra sol og vind. Overgangen vil dog give problemer på elnettet – for hvordan gemmes den overskydende strøm, når solen skinner og vinden blæser? Dette vil projektet DG STORE forsøge at afdække. 

Projektet vil forløbe sig over de næste par år og vi skal være med til at undersøge en eller flere dagligvarebutikker på Lolland og klarlægge detailhandlens afkølings- og opvarmningskapacitet til lagring af den grønne strøm. Dette via anvendelsen af kunstig intelligens.

Vores case skal, i samarbejde med 6 øvrige ambitiøse cases, danne grundlaget til udvikling af nye forretningsmodeller og anbefalinger til regulativer, der understøtter et fleksibelt energisystem. Du kan læse mere om projektet HER