В ситуации, когда срочно понадобились деньги, можно оформить моментальный займ на карту в Украине на сайте https://anticredit.org.ua . В любое время дня и ночи, круглосуточно и без проверок.

Salling Group

"I 2017 opnåede vi en potentiel besparelse på 3,6 mio. kr. gennem analyse af energiforbruget og i vores CSR-rapport for samme år, er vi 17 mio. kWh foran målet for 2020.

Benjamin Glinvad, Energy Manager hos Salling Group.

Services

Vi leverer ikke energirådgivning – til gengæld lever alle vores kunder af netop dette! Vi arbejder derfor hele tiden på at blive bedre til at understøtte den hverdag og de opgaver der lander på energirådgiverens bord og sikrer at opgaverne løses så godt og gennemarbejdet som muligt.

Med udgangspunkt i at sikre at den enkelte rådgiver er så effektiv og proaktiv som muligt, tilpasser og udvikler vi hele tiden services der gør hverdagen nemmere og giver mere tilfredse rådgivningskunder. Når dine kunder er glade og sparer energi – så smitter det af på os!

KUNDESPECIFIKKE BRUGERFLADER

Med mange års erfaring indenfor udvikling og drift af energiledelsessoftware til store virksomheder og rådgivere, kan vi tilbyde at udvikle og drifte kundespecifikke brugerflade og portaler til virksomhedsbrug. Disse portaler opbygges med udgangspunkt i kombinationen af vores erfaringer med hvorledes energirelaterede data skal visualiseres, OMEGA EMS og OMEGA DAQ’s innovative platforme samt vores forretningsmæssige og innovative indsigt i det globale marked. Vi kan vælge at trække såvel danske som udenlandske erfaringer fra vores samarbejdspartnere over hele verden.

MÅLERKORTLÆGNING

Indhentning af oplysninger for korrekt konfiguration af Omega EMS

Gennemgang og registrering af eksisterende målere på adresse

• Tildeling af målernavn
• Målerens forbrugsområde
• Registrering af måler nr.
• Beskrivelse af placering af måler
• Billeddokumentation af hver måler

Dokumentationen samles for hver adresse i en dokumentpakke inkl. billeder som placeres på fælles platform. Dokumentationen kan eventuelt udføres med Omega Mobile App.

Eventuelle tillægsydelser ved målerkortlægning

• Påsætning af NFC-tag på hver måler for identifikation og forberedelse til brug af Omega Mobile App
• Påsætning af intern nr. på hver måler
• Indhente oplysninger for installation af nye fordelingsmålere, hvis område eller teknisk installation ønskes målt særskilt

NFC-tag og intern nr. påsættes måler med strips eller klistermærke.
Ved eventuelt installation af nye fordelingsmålere samarbejdes der med den lokale installatør, der er tilknyttet til adressen hvis det ønskes.

HURTIG IGANGSÆTTELSE AF ENERGISTYRING

Hurtigt igangsættelse af energistyring med manuelle målere

Energistyring via manuelle aflæsninger

• Vitani fremsender målerliste der udfyldes, eller der gives adgang via Omega Mobile App
• Vitani opretter målere i Omega EMS
• NFC-tags fremsendes, som påsættes hver måler
• Der åbnes op for at Omega Mobile App kan tilgås med brugernavn og password og der kan nu laves manuelle aflæsninger
• Der gives adgang til Omega Web, hvor forbrugsrapporter kan hentes fra

Eventuelle tillægsydelser

• Opsætning af advisering, hvis der udføres aflæsninger i et fast interval
• Opsætning af budgetter på hver måler
• Opsætning af adviseringer ved eventuelt overforbrug
• Indlæsning af historisk data fra eventuelt eksisterende system

UNDERSTØTTELSE AF ENERGISPAREPROJEKTER

Opsætning af Omega EMS og installation af nye målepunkter

• Dialog omkring projekt målsætninger, målepunkter og involverede parter i projektet
• Projektledelse ved eventuelt installation af nye målere
• Opsætning af rapporter for kontrol af om projektet lever op til forventningerne
• Opsætning af automatisk udsendte rapporter så alle parter i projektet kender til status løbende
• Opsætning af advisering for at fange eventuel overforbrug i projektperiode og den efterfølgende drift

Opsætningen kan implementeres i enkeltstående projekter men også som en del af energiledelsen så den passer ind i PDCA modellen.

IGANGSÆTTELSE AF ADFÆRDS- OG ENERGIKAMPAGNER

• Aktiv deltagelse i projektafvikling med henblik på optimal synliggørelse af eksekvering, fremdrift og målsætning
• Opsætning af f.eks. infoskærme, dashboard, rapporter inkl. løbende support i projektperioden

Tillægsydelser

• Undervisning i brugen af Omega EMS og energistyring til serviceleder
• Udvikling af specialrapporter der understøtter det enkelte projekt
• Installation af nye målere inkl. drift

DRIFT AF FJERNAFLÆSNINGSSYSTEMER

Drift af fjernaflæsningssystemer lige fra fejlfinding helt ud på de enkelte målere/dataloggere til drift af større interne/eksterne systemintegrationer.

Proces for håndtering af fjernaflæsningssystem

• Daglig automatisk datakontrol
• Ved eventuelle fejl på data udbedres dette af Vitani medarbejder
• Igangsætning af opgave hvis fejl indikerer at ligge ude på den fysiske del af installationen
• Ved udskiftning af eller ændring på måler udføres der altid validering af måler samt dokumentation

Ved udskiftning af målere samarbejdes der med en lang række af landets VVS/EL installatører og i de fleste tilfælde giver det god mening at der laves et samarbejde med den tilknyttede installatør til adressen.
Det automatiske fjernaflæsningssystem håndteres i de fleste tilfælde af Vitani eller en af vores landsdækkende samarbejdspartnere.

PROAKTIV DATA- OG ADFÆRDSANALYSE

Hvorfor kører kompressoren hver torsdag aften hos kunde A når der ikke er tændt lys i hallen – og hvorfor sker det samme hos kunde B – bare om lørdagen? Typiske eksempler på unødigt energispild, som ofte blot kræver en mindre adfærdsændring hos kunden. Udfordringen med at finde disse situationer stiger i takt med at mængden af datapunkter og målinger vokser – og med 1000’vis af målepunkter forsvinder overblikket.

Vi overvåger kontinuerligt dine data og finder potentielle adfærdsmønstre i energiforbruget som kan danne grundlag for de spørgsmål du kan stille til dine kunders energiforbrug. Dermed kan du koncentrere dig om at rådgive kunderne og behøver ikke bruge tid på at reagere på, og tilpasse adviseringer, gennemgå rapporter m.v.

Vi anvender en række banebrydende, automatiserede og ikke-lancerede teknologier baseret på machinelearning og cognitive computing til at gøre dette arbejde så effektivt som muligt – du skal bare koncentrere dig om at evaluere på det materiale vi løbende sender dig.

RAPPORTDESIGN

Med mange års erfaring indenfor udvikling og drift af energiledelsessoftware til store virksomheder og rådgivere, kan vi tilbyde at udvikle og designe kundespecifikke rapporter til understøttelse af forskellige rådgivningsbehov. Disse rapporter distruberes derefter automatisk af OMEGA EMS til de modtagere der opsættes, således at jeres kunder får relevant og målrettede informationer i klar og tydelig kontekst.

Disse rapporter kan spænde fra traditionelle energirapporter til mere specifikke rapporter som CSR-rapportering, varmepumpedokumentation ifht. oprindelig business case, kombinerede emissions-, indeklima-, aktivitet- og energiomkostningsrapportering m.v. OMEGA EMS indeholder en række unikke muligheder for at tilpasse rapportering til både målgruppe og segment, og kan anvende andre virksomheders konkrete og målte data i forbindelse med nøgletalsberegninger.

Rapporterne kan enten designes som Partner-specifikke eller generiske rapporter.

ETABLERING OG DRIFT AF FJERNAFLÆSNING

“Forsyningsselskabet siger at vi ikke må få data fra varmemåleren…”

“Hvordan får jeg data fra den og den vandmåler – der er ikke nogen ledning…”

Dette er typiske scenarier og udfordringer man som energirådgiver står med, når der skal etableres fjernaflæsning hos kunderne. Vitani Energy Systems A/S har en leveranceafdeling med egne serviceteknikere der er specialister indenfor etablering og drift af fjernaflæsning og datahjemtagning. Derudover er vi naturligvis Aut. Elinstallatør, således at vi kan gøre arbejdet færdig når vi står ved kunden fredag aften og konstaterer at der skal en ny datalogger op!

Vi samarbejder med de forskellige forsyningsselskaber om at udlæse data på optimal vis, servicerer og genopretter datakommunikation når målerne skiftes af forsyningsselskabet, etablerer integration med kundernes CTS-systemer – og hjælper også gerne CTS-leverandøren med de database- og IT-relaterede opgaver samt rådgiver om optimale datahjemtagningsstrategier.

Vi har driftet og etableret fjernaflæsning i over 8 år, og driver 1000’vis af fjernaflæse målere indenfor alle former for energi- og indeklimamonitorering. Nogle af Danmarks største fjernaflæsningsprojekter drives og serviceres af Vitani Energy Systems. Da vi har direkte adgang til udviklingsafdelingen, har vi mulighed for at eskalere og prioritere workarounds, således at vi kan holde datahjemtagningen i drift hvis der skulle opstå fejl i dele af datahjemtagningen.

Services tilbydes med forskellige niveauer af data- og målerkvalitet – fra MID-godkendte (afregnings- og afgiftsgodkendte) målere til el, vand og varme – til non-intrusive indikative målere til energiledelse og adfærdsmonitorering.

MÅLERVALIDERING

Det er fint nok at forbrugsdata i dit system er det samme som der står på målerens display! Men hvad nu hvis det som måleren måler på ikke er det du regner med? Hvad nu hvis der er etableret flere målere uden at du er klar over det? Hvad nu hvis du måler på noget ikke-afgiftsfritaget forbrug og får det med i din afgiftsberegning – eller omvendt? Er der sat elradiatorer op i en institution eller bygning – men du og kunden tror at al varmeforbruget aflæses fra fjernvarmemåleren?

Målervalideringsprojekter kræver en høj tværgående kompetence på energimålinger og kræver omhyggelighed og strukturerede processer.

Vitani Energy Systems har metoder og arbejdsprocesser, samt kompetencerne in-house og hos udvalgte strategiske samarbejdspartnere, til at gennemføre screeninger af hvordan virkeligheden hos dine kunder ser ud – og om de stemmer overens med det du og kunden regner med der bliver målt på. Igennem vores mange årige drift og samarbejde med rådgivere, ved vi hvornår man får succes med et energiledelsessystem – og det gør man når man måler på det man tror man måler på!

Vi har forskellige niveauer af målervalidering, hvor du kan gå fra en traditionel årlig datavalidering til dybdegående screening af bygningernes eksisterende og nødvendige målinger. Vi gennemgår bygningen, tagger alle målepunkter med NFC-tags for nemmere dokumentation og fejlafhjælpning, udarbejder fejl- og mangellister over hvad der bør iværksættes for at få dine data valide, og kan også projektlede de nødvendige genetableringer af målere med brug af enten dine normale leverandører eller vores strategiske samarbejdspartnere. Dermed får du ikke kun valide tal i systemet – men også valide målinger!

DATA-AS-A-SERVICE

Vitani står for datahjemtagning, målerinstallationer, drift sammen med udvalgte strategiske samarbejdspartnere. Du betaler et fast beløb pr måned for dine energidata. Der er ingen etableringsomkostninger og alt betales som en månedlig serviceabonnement. Du kan koncentrere dig om at rådgive og skal ikke tænke på hvilken teknologi der skal anvendes til at hjemtage data.

Services tilbydes med forskellige niveauer af data- og målerkvalitet – fra MID-godkendte (afregnings- og afgiftsgodkendte) målere til el, vand og varme – til non-intrusive indikative målere til energiledelse og adfærdsmonitorering.